BARF Til Døren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BARF Til Døren  *  v/Marianne og Svend-Erik Therkildsen  *  Kyndbyvej 82  *  3630 Jægerspris 

CVR: 12632142  *  Telefon: 4752 1828  *  Mobil: 2384 9854  *  Mail: info@barf.me 

At fodre med BARF betyder kort og godt, at hunden fodres med NATURLIG FØDE - råt kød - indmad - ben - grønt - m.m., ligesom sine arts-fæller ulve, dingoer og ræve gør i naturen. Hunden er jo ca. 98,8 % genetisk identisk med ulve, og har ca. 80 % af ulvens adfærd.

Forkortelsen B.A.R.F. ses i 2 udgaver: Biologically Appropriate Raw Food ("Biologisk afpasset Rå Føde") og Bone And Raw Food ("Ben og Råt Kød"). Sidstnævnte oversættelse har medført en fejlagtig opfattelse af, at hunde ikke skulle have andet en ben og kød. Hunde og ulve spiser også diverse frugter, blade, grønt, samt mave/tarmindhold fra deres typiske byttedyr: planteæderne.

Lækkert måltid. Hakkede hjerter, rodfrugter, æble og avocado, plus et råt æg. Er der noget at sige til, at jeg savler.

Hvorfor vælge BARF? Tja, det kan der være flere grunde til, men vi kan kun tale ud fra eget synspunkt.

 

Vi startede med at "BARF'e" i 1999, da vores dejlige labrador, Bonnie, var ca. 7 år. Hun havde lige siden vi fik hende i 1992 levet af det bedste tørkost fra dyrlægen, men havde nu fået konstateret spondylose, som er en invaliderende tilkalkning af ryghvirvlerne. Det var tydeligt at se, at hun ikke havde det godt. Dyrlægen gav os den besked, at når hun fik for mange smerter, så skulle vi give hende smertestillende medicin, hvis det da ikke blev så slemt, at hun skulle aflives i en tidlig alder.

 

Erindringen om en TV-udsendelse omkring 1995, hvor dyrlæge Smed udtalte, at hunde er rovdyr og burde fodres som sådan, mundede ud i en telefonsamtale med dyrlæge Smed. Dén samtale ændrede Bonnies kost totalt. I modsætning til tørkost, så er der en del mere arbejde i at stå og snitte, hakke og blande grøntsager, kød og rodfrugter med mere. En lille "morgenmums" med lidt stødt ingefær pakket ind i leverpostej hjalp også i kampen mod spondylosen. Bonnie blev 13½ år.

Vi har aldrig fortrudt, at vi gik over til råfodring. Hundene trives bedre, og vi oplever ikke alle de skavanker, som vi hører så mange andre hundeejere klager over.

Andre fordele vi har konstateret ved råfodringen er bl.a.: En mere skinnende og selvrensende pels, sundere tænder, de har ikke den dårlige ånde, som man oplever hos mange hunde, klarere øjne, mere energi, livsglæde og bedre trivsel, og ja, sjældne dyrelægebesøg.

Kort sagt: Det handler ikke om at behandle sygdomme, men om at skabe sundhed.

Men det er vel også logisk, at de trives bedre på BARF, for de får jo en varieret kost. Vi mennesker skal jo også spise varieret, for ellers går det galt på den ene eller anden måde. Tænk hvis vi bare skulle spise de samme tørre piller hver dag!

I naturen ville hundene da også spise de forskellige dyr og ådsler, de kan få fat på, samt spise de frugter og andet grønt, det nu må behage dem at sætte tænderne i. Vores egne hunde går da heller ikke af vejen for at hugge avocadoer og babyagurker fra køkkenbordet, hvis "vi er væk lidt for længe", og i haven spiser de både græs og blade fra bestemte træer.

Vi mener også, at når hundene spiser varieret, så er der ikke det helt store behov for at give en masse tilskud i form af vitaminer og olier, men på den anden side, så vil nedfrysning eller kogning af fødevarer medføre en forringelse af produktet i forhold til, hvad det er i naturen "frisk fra fad". Derfor kan det ikke udelukkes, at der kan være behov for tilskud af det ene eller andet, især hvis vi ikke får varieret kosten godt nok.

Levering til døren:

Vi mener det er det mest optimale for hunden, at den BARF'es, og det vil de fleste hundeejere nok også give os ret i, når de har prøvet. Det er selvfølgelig mere besværligt, end at hælde en portion tørre hundepiller i truget, men det er besværet værd. Til glæde for hundene og som lettelse for hundeejerne, så har vi startet biksen "BARF Til Døren", så varerne bliver leveret, og hundeejerne bare skal sørge for at tage maden ud af fryseren og blande kød og grøntsager til aftensmad, eller stikke hunden et par kyllingeskrog til frokost. Vi mener ikke, der ligger den helt store raketvidenskab i at fodre hundene fornuftigt. En hundeejer fortalte, at de droppede BARF fodring, fordi de havde fået en foderplan, hvor de på en brevvægt skulle afveje 10 gram af det ene produkt, 20 gram af det andet produkt osv. for at hunden skulle få det "rette" blandingsforhold.

Bestilling af produkter og mere information om produkterne findes via dette link http://pet-bed.dk/52_barf.htm, der fører dig over på en hjemmeside, der hedder PET-BED.DK, hvor vi har samlet salg af hundefoder, senge og tilbehør.

Det vil også være muligt at købe direkte fra vores lager i Jægerspris, Kyndbyvej 82, og få en snak omkring mad og hunde, og selv tage maden med hjem.

Normalt åbent: Torsdage kl. 16 - 18 og Lørdage kl. 10 - 14 eller efter aftale.

Ring evt. i forvejen så du undgår at køre forgæves, hvis vi undtagelsesvis ikke er hjemme.

Telefon: 4752 1828 eller 2384 9854.        Lukket lørdag d. 24. september 2011.

Og jeg henter selv!
Jeg bringer ud!.
"Sunde BARF hunde". Fra 2 til 13 år.

ALOHA Velkommen til BARF Til Døren

Why don't you

BARF.ME

Stay strong and healthy forever

my favourite choice of food.

Har kvittet tobakken og gået over til oksepandelapper.

Dagens sidste leverance, og så er det bare hjem og guffe!!.